Nyheder

50 års jubilæums-plakat for Lange Kunsthåndværk

I 2018 kan Lange Kunsthåndværk fejre 50 års jubilæum(!), og i den anledning har jeg lavet en lille jubilæumsplakat med titlen "50 Lange År". Kendere af butikken vil kunne genkende mange af Lange-familiens "greatest hits" fra de forgangne år. (Plakaten kan hentes gratis i Langes butik)

50 års jubilæum - Lange Kunsthåndværk

Største projekt til dato - 100 m2

Endelig er mit største projekt til dato gennemført.

Et vægmaleri på godt 100m2, der udsmykker en stor lysgård på plejehjemmet Sifsgården i Åbyhøj (Århus)

100 m2 vægmaleri

Små figurer - små problemer

Igen har jeg ikke kunnet holde fingrene fra keramikken

Denne gang er det blevet til 7 små figurer, der hver især illustrerer et lille ubetydeligt problem, der er blevet hævet op på en pedistal.

Det siger mig ikke en skid

Det siger mig ikke en skid

Som et barn af en hel familie af keramikere, har jeg altid stået fast på at det ikke interesserer mig det mindste at arbejde med keramik.

Men på trods af det er jeg alligevel for nylig blevet bidt af at eksperimentere med materialet, og har lige lagt sidste hånd på en serie af helt specielle nye værker der kombinerer tegninger og keramik.

Det siger mig ikke en skid

Plakat til Iggy Pop

Northside Festival kontaktede mig fordi de havde fået en idé til, at få produceret 4 special-plakater til 4 udvalgte bands, i forbindelse med årets festival. Plakaterne skulle så sælges, og pengene gå til velgørenhed.

Jeg var heldig nok til at Iggy Pop sagde god for, jeg måtte tegne en plakat til ham - og resultatet er hér!

(Desværre nåede de aldrig at få den endelige godkendelse af alle tegningerne i tide, så projektet blev droppet i sidste øjeblik).

Udstilling hos politiet

I maj måned har jeg fornøjelsen af at udstille hos Nordjyllands Politi i Aalborg. Udstillingen er desværre ikke åben for offentligheden (... I hvert fald ikke hvis du er en almindelig, lovlydig borger).

Fortolkning til pladecover

D.27/5 udkommer et nyt album med Johannes Andersen, og i den forbindelse bad han mig om at tegne en fortolkning af sangen "Min by". Resultatet blev indarbejdet som en del af plade-omslaget, der er blevet trykt både som CD-cover og i bogform.

Ny oversigt: Tegninger til salg

Hver tegning på denne side findes kun i ét eksemplar, så derfor har jeg nu (på opfordring) lavet en oversigt over alle de tegninger der ikke er solgt endnu.          

(se den hér)

Ny App: Street Art Hunter

Nu er der kommet en ny app, der guider rundt til de mange street art værker, som over de seneste par år er dukket op i Aalborg, og jeg har været heldig nok til at være inkluderet i den med to vægmalerier i Hjelmerstald

Udstilling hos Neas Energy

August måned byder på endnu en kort lille udstilling - denne gang hos Neas Energy i Aalborg

Udsmykning på Northside Festival

Wonder Walls på Northside Festival

Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg igen i år blev bedt om at være en del af udsmyknings-projektet Wonder Walls på Northside Festival i Århus

Udsmykning på Northside Festival

Lidt nyheder på væggen

Så er der gjort klar til sommeren..
En hel række nye tegninger er lige blevet klar til butikken hos Lange Kunsthåndværk, og forude ligger en masse andre spændende projekter i de kommende måneder.

Ny udstilling i butikken hos Lange Kunsthåndværk

Digital guide til street-art i Aalborg

Visit-Aalborg har lavet en digital guide til alle de mange seværdige murmalerier der er dukket op i Aalborg i løbet af de seneste par år; og det har også fundet plads til at inkludere min tegning "Du skal ikke save i den gren af familien du selv hænger på" i skulpturhaven hos Lange Kunsthåndværk

http://www.visitaalborg.dk/street-art-i-aalborg

Street-art guide til Aalborg

Udsmykning af 3 samtalerum for Headspace

Unge-rådgivningen Headspace i Aalborg sprugte mig om jeg ville udsmykke væggene i deres 3 samtalerum, så de fremover kunne være en mere indbydende ramme, både for de mange frivillige der arbejder der nede, og for alle de unge som kommer der.
5 vægge på i alt ca. 40 m2 (5 x 2m x 4m)

Resultatet blev tre forskellige, fine små rum med hver sit tema og hver stemning.
 

Headspace samtalerum - udsmykning

Plat jul

Jeg er blevet inviteret til at deltage i en udstilling på galleri Crossing Lines i København (fra december til januar), hvor oplægget er at lave en nyfortolkning af den klassiske juleplatte.
Dette har ført til, at jeg følte, jeg måtte dykke ned i det arvegods, jeg har fået ved at vokse op på et karamik(og glas)-værksted. Så jeg måtte gå på værkstedet, tage udfordringen op, og kaste mig over keramikken.

Resultatet blev en serie at værker, inspireret både af den klassiske juleplatte, og samtidig også rummer en nyfortolkning af den klassiske (muselmalede) blondekant.

Om fremtiden vil byde på flere eksperimenter med keramikken, vil tiden vise.

Juleplatte Remix

Nyt eksperiment: "Humørsvingninger"

Oktober måned har også budt på muligheden for en række meget spændende eksperimenter med "Humørsvingninger" - en serie af fritstående (dobbelt)billeder på hver sin vippende beton-fod.

På denne måde bliver dette startskudet til at jeg i fremtiden vil arbejde mere med at lade mine billeder få en mere skulpturel form. 

Skulptur - Humørsvingninger

Udstilling på Aalborg Teater

Oktober og november måned byder på en fin lille udstilling på Aalborg Teater sammen med Louise Lange, hvor vi er blevet inviteret af deres kunstforening.

De postkort du aldrig selv fik skrevet 

Nu er der igen gjort plads i butikken (hos Lange Kunsthåndværk) til nogle nye eksperimenter.
Jeg har både eksperimenteret i forhold til tegningernes udtryk, men også i forhold til indramningen og den måde de præsenterer sig på,

Pæne omtaler i avisen

Udover et fint indslag i tv2NORD har sommerens udstilling fået et par pæne omtaler i avisen.

2 store projekter undervejs

Her kan du se skitserne til to store vægmaleri-projekter jeg arbejder på at færdiggøre i løbet af juni måned. 

Den første er på 5x2m - med titlen "Efterlysning: Jeg har mistet min NEJ-hat", og skal præsenteres på Northside Festival i Århus fra d.13 juni.

Og den næste er mit hidtil største og mest ambitiøse projekt, der måler hele 12,3x3,6m, og har titlen "Ikke det klogeste brøl i skoven".. Den bliver til på galleriloftet i Langes gård, som en løbende proces, hvor alle er velkommen til at komme og følge hvordan arbejdet skrider frem.

Nye eksperimenter

Forårets nyeste eksperimenter er nu så småt begyndt at se dagens lys.

Jeg har både eksperimenteret med nye male-teknikker og med en ny måde at indramme billederne, der bedre understøtter tegningernes karakter.

Det foreløbige resultate kan ses lige nu hos Lange Kunsthåndværk

Nye eksperimenter i foråret Nye eksperimenter i foråret

Nyt år - nye udstillinger

Det nye år er igang og allerede er årets 2 første udstillinger skrevet i kalenderen.

Fra mandag d.3 februar udstiller jeg sammen med Louise Lange (fra Lange Kunsthåndværk) på DSB's hovedkontor i Taastrup.

Og fra 1. april udstiller vi sammen hos GEO rådgivende ingeniører i Århus.

Nye udstillinger i 2014

En sommer i murmaleriets tegn

Indenfor de seneste par måneder er det blevet til hele to store projekter med murmalerier. 

Det startede med et maleri i porten ind til Lange Kunsthåndværk (på godt 14 m2), som et par måneder senere affødte et stort gavlmaleri (på 32 m2) samme sted.

Et udvalg af tegninger på "Den Permanente"

Fra nu og indtil de bliver trætte af at kigge på dem, vil et større udvalg af mine tegninger (nye som gamle) hænge udstillet på "Den Permanente" på galleriloftet hos Lange Kunsthåndværk

Udstilling på Regionshuset

Alt er pakket og klart, så jeg kan udstille sammen med Lange Kunsthåndværk på Regionshuset i Aalborg fra d.1.marts

Udstilling på Regionshuset Nordjylland Billeder på

Nu i butik:

Nogle af mine tegninger er nu flyttet ind i butikken hos Lange Kunsthåndværk i Aalborg.

(se evt. www.langekeramik.dk)

Tegninger hos Lange Kunsthåndværk - Aalborg

Udstilling: "Den der ler sidst er for langsom"

Du er allerede gået glip af den fantastiske udstilling jeg var med på i sommers hos Lange Kunsthåndværk...

Udstillingen havde navnet: "Den der ler sidst er for langsom" og den løb fra ult. juni til ult. september  2012

www.hvadtegnerkristian.dk